Skip to content

En hiphop-historie #2: Golden Age (midten af 80’erne – midten 90’erne)

Dette er fortsættelsen af En hiphop-historie #1: Old School (1975 – midten af 80’erne).

Indtil videre havde hiphopkulturen stort set været forbeholdt banderne og ghettoerne i New Yorks gader. Inspirationen var blandt andet kommet til Danmark og andre dele af verden, men fra midten af 80’erne begyndte der også at blive produceret hiphop i andre dele af USA end blot New York.

Et af kendetegnene ved denne nye skole/epoke fra midten af 80’erne, the Golden Age of Hip Hop*,  var blandt andet anvendelsen af (simple) beats fra trommemaskiner blandet med elementer af rock og soul. Derudover var hiphoppublikummet blevet udvidet og udøverne blev flere; nu var der også ‘hvide’ rappere, der udgav deres musik såsom Beastie Boys.

Den hvide farve spredte sig også til publikum for første gang. Da bandet Run DMC, der repræsenterede den afroamerikanske del af Hip Hop, udgav deres plade Raising Hell i 1986, samtidig med at førnævnte Beastie Boys blev godt modtaget som ‘hvid’ gruppe blandt et ‘sort’ publikum med deres udspil Licenced to Ill.

Def Jam og LL Cool J
Både Beastie Boys og Public Enemy havde skrevet pladekontrakt med det største (og desuden første) uafhængige Hip Hop-pladeselskab på den tid, Def Jam. Pladeselskabet blev startet af Rick Rubin, der senere blev erstattet af Lyor Cohen i 1988. Den første udgivelse på Def Jam var LL Cool J’s “I Need a Beat”. I dag er pladeselskabet ejet af Universal Music Group.

 

 

Politisk og hardcore
Udover det var rapteksterne blevet hårdere, politiske og mere provokerende. Et band som Public Enemy vandt stor succes med deres militante attitude og med et logo, der forestillede en silhuet af en sort mand, der stod midt i et sigtekorn. Desuden var det også det ekstremt eksplicitte sprogbrug i teksterne, der stigmatiserede den nye attitude i rap, som bandt andet bandet NWA (Niggers With Attitude) udmærkede sig ved med ord som bitch og ho.

 

 

At publikumsskaren var vokset, betød selvsagt også et stigende pladesalg, og for første gang oplevede man en hiphopplade sælge mere end en million eksemplarer:

Der grosse Durchbruch gelingt dem Rap zum zweiten Mal mit der LP ”Raising Hell” von Run DMC (1986). Die LP ist die erste, von der sich mehr als 1 Million Platten verkaufen lassen.

Et andet eksempel på hardcore og stærkt politiske udtryk kom fra Bronx-rapperen KRS-ONE (forkortelse for Knowledge Reigns Supreme Over Nearly Everybody), der var kommet på banen som en del af Boogie Down Production sammen med D-Nice, and DJ Scott La Rock.

Hip Hop’s indflydelse i Danmark
I Danmark skete der også nogle interessante ting i denne nye skole. For første gang satte en række danskere sig på hiphop-skolebænken til afhøring af det danske folk. De to største grupper var MC Einar og Rockers By Choice. Førstnævnte udgav sit debuterende udspil i 1988 med titlen Den Nye Stil. Og det var en ny stil i det lille land langt væk fra Bronx og ghettoerne. Den anden nye gruppe af danske stilskabere, Rockers By Choice, tog hele vejen til USA for at lære lidt:

”I New York boede vi mellem junkier og ludere. 14 dage med 42 graders hede på det lille værelse uden aircondition. Det største øjeblik var at stå oppe på taget i bar overkrop og drikke Budweiser. Det var jo det, Beastie Boys drak. Og høre Public Enemys nyeste, mens vi snakkede med en crackdealer.”

 

 

Begge danske grupper slog godt igennem, men blot et år efter Mc Einars debut var sendt på gaden, fik frontfiguren Einar Enemark en voldsom nedtur, der blev gruppens endeligt. Dog var nedturen stort set forbeholdt Einar, for senere skulle det vise sig, at han havde været med til at grundlægge den nye og længere levende stil: den danske rap og hiphop.

Vigtige bands/MC’er i ‘the Golden Age af Hip Hop’:

*Udtrykket ‘the Golden Age of Hip Hop’ er brugt ud fra definitionen på Allmusic.com. Andre kalder den New School, men denne betegnelse anvendes også ofte for nutidens Hip Hop.

Læs En hiphop-historie #1: Old School (1975 – midten af 80’erne) her.

[Denne hiphop-historie fortsættes i #3: Hiphop som global kulturel praksis (siden midten 90’erne) – følg med på Beatart.dk]