Fra rå poetry slam til glat pop
Saul Williams: Volcanic Sunlight (2011), Sony-BMG /Â Columbia
Da han trÃ¥dte op pÃ¥ Øyafestivalens mindste scene dem 11. august 2005 og for fuld knald Ã¥bnede op for sine imponerende lyriske ‘skills‘ og med en utrættelig hyper-energi kastede sig rundt sit ekspressive univers af ord, var der noget umiddelbart og særdeles fængende ved ham. Da han gjorde det samme pÃ¥ John Dee bare fire mÃ¥neder senere, var det nøjagtigt samme oplevelse. “This ain’t hip hop no more, son. It’s bigger than that.”
Funky dance
Men nu, med sin seneste udgivelse, kan man ikke helt sige det samme. Den første video, der ligger pÃ¥ hans hjemmeside, til nummeret Dance er utrolig flot lavet og har ogsÃ¥ en rÃ¥ stil med sit underspillede og lidt funky beat, hvis synth-riff leder tankerne til Lipps Inc’s Funky Town. Et nummer der virker dragende, men slet ikke pÃ¥ samme mÃ¥de som hans stil på Amethyst Rock Star (2001) og Saul Williams (2004).
Flade synthproduktioner
Hvor han før brusede råbende og ufiltreret frem med sine List of Demands, er han nu endt i et helt jævnt kedeligt univers med flade produktioner, ko-klokker og en vokalproduktion, der slet ikke passer til hans megafon af en stemme. Flere steder holder han sig for meget tilbage, og det er virkelig synd. Som på nummeret Give it Up, som ellers har et vildt frisk og tight beat, hvor han i omkvædet lyder mest som om, at han lige har spist et stort måltid og træt har sat sig ind i studiet for lige at lægge den sidste vokal på for dagen.
Konceptalbum og pop-poesi
Måske har den 40 år gamle poet, skuespiller og musiker Saul Williams glemt de forbudte trin og er endt op med at følge flokkens takter i kedelig og monoton pop. På forrige plade, konceptalbummet The Rise and Fall og Niggy Tardust, var han også gået væk fra sin rå og flabede stil med løsslupne beats på vej mod poppen.
Gamle udgivelser og en god film
Det er en skam, at Saul Williams har bevæget sig i denne retning, og man kan kun håbe på, at en indre drivkraft vil lede ham tilbage på rette spor. Indtil da anbefales han første udgivelser samt filmen Slam, hvor han har hovedrollen som den unge slampoet Raymond Joshua.




