Carhartt presents: Rhymesayers European Tour
Spillested: Spikerboks, Oslo
Dato: 19.11.2011

Fem koncerter i én, et tætpakket Spikerboks i Oslo, Grieves & Budo, Bluesprint, Brother Ali, Evidence og Atmosphere erobrede i højeste grad publikum og scenen til den udsolgte koncert i går aftes.

“My name is Evidence, I’m from Dilated Peoples. And I came a long fucking way to be here tonight so make some fucking noise! And give some love to the other MCs!” Således råbte Evidence udover scenen på Spikerboks, som efterhånden havde besejret denne novemberaftens kuldegrader udenfor med en masse svedende og intens hiphop fra de fem kunstnere. Evidence spillede den fjerde koncert og lagde godt ud med It Wasn’t Me fra hans soloalbum Cats & Dogs. “Do you know DJ Premier? He’s my hero and I’ve got a new song produced by him that I’m gonna perform for you!”. Og så gik han i gang med de soulinspirerede og funky nummer You.

Forinden Evidence havde Grives & Budo sat gang i aftenens show med friske beats, imødekommenhed, trumpet, store smil og en historie om Budos liv i Bergen, hvor han ejede en Volvo. Efter dem havde Blueprint være på scenen og leveret et stykke dystert, tungt og distortion-synth-præget show, som uden tvivl var en ineteressant udgave af hans plade Adventures in Counter-Culture. Og på trods af blot nogle få nik som tak mellem numrene fangede han alligevel crowdens opmærksomhed med en musikalsk intensitet og nerve, der gjorde ham og hans langhårede og langskæggede basist til ét af aftenens mest interssante acts.

Hvor Grieves & Budo havde været mest fest og snak om øl og Blueprint alvorets discipel, så blev Brother Ali, som var den trejde MC på scenen, et frisk rutineret pust, der udviste en overlegen og samtidig ydmyg karakter, der fik publikum til at kaste hænderne frem og tilbage gennem det meste af koncerten; også når han ikke engang bad om det. “You listening to our music on the other side of the earth means SO much! We’re just people making music in our basements”. Foran scenen var folk med fra start, da Brother Ali rappede sig igennem et repertoire bestående af et bredt udvalg fra alle hans plader. “I believe there’s no me and you – only US!”, understregede den vise mand, som i øvrigt var aftenens vært.

Som forventet var det Atmosphere, der var sidste MC på scenen. Som en slags fader for kollektivet Rhymesayers, gik han på lidt over kl. tolv. Dj’en havde forinden sat godt gang i det kogende og dampende spillested med blandt andet Mos Def og Dead Prez på de to turntables. Nu var der lagt op til et højdepunkt, som skulle give Atmosphere en form for ophøjet status, som desværre ikke helt lykkedes, da han kom på. Pakket ind i en stor vinterjakke og med både handsker, hue og hætte sneg hans sig ind omhyldet i dæmpet blåt lys til tung bas og et tight beat. Men han var så ekstremt skæv, at han mest af alt virkede patetisk. Flere gange faldt hans rap ud, fordi han ikke holdt mikrofonen stille. Der var lange pauser mellem numrene, og mest af alt virkede han bare træt og fraværende denne aften, som var deres næstsidste show på europaturnéen. Det hjalp heller ikke så meget på det hele, da han fik fremstammet “I almost didn’ make it tonight. When I woke up this morning I was feeling sick. Too hungover from the party yesterday. If I had your phone numbers I’d called all of you and said: sorry, I can’t go to work today.” Ahhh… det var lidt kedeligt at høre. Særligt når han netop virkede som om, at han skulle være blevet hjemme. At hans ord skulle vise sig at være et cue til næste nummer, som var Sunshine, redede ikke helt denne følelse, som man havde fået omkring hans opfattelse af ‘just another day at the office’.

Heldigvis havde aftenens andre MC’er, og særligt Brother Ali, Evidence og Blueprint, leveret varen på den cool måde. Der var virkelig god stemning hele vejen igennem. Spikerboks er desuden er spillested, der har alle rammerne til gode koncertoplevelser med hyggelige og professionelle folk. Og ser man lidt bort fra Slugs skæve indsats med Atmosphere, så var Rhymesayers-showet en oplevelse, der satte sine gode spor.

Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad